Politik


Erhverv / Iværksætteri


De fleste større danske virksomheder startede med en ambitiøs iværksætter og en god ide. Ikke alle små iværksættervirksomheder bliver store multinationale selskaber, men de er med til at skabe innovation og udvikling. Derfor er det til gavn for os alle at give bedre vilkår til iværksættere. Nationalpartiet vil opmuntre ledige til, at bruge deres ledighedsperiode på at afprøve en god forretningside, eller teste en ny opfindelse. I stedet for at presse de ledige ud i jobs, der ikke er der, skal ledige i højere grad også opfordres og tilskyndes til at starte egen virksomhed.

Danmarks vigtigste råstof er viden. Den viden og den iderigdom, der eksisterer på de danske universiteter, skal vi være bedre til at få ud og arbejde i de små virksomheder. Dette kan ske ved et større samarbejde mellem virksomheder og forskningsverdenen. Innovation og iværksætteri bør også i højere grad indgå som et led i uddannelserne. Flere universiteter tilbyder deres studerende, at indgå i udviklingsprojekter med små virksomheder. Denne form for samarbejde kunne i højere grad tænkes ind i alle uddannelser. Ligeledes skal de unge opfordres til at tænke i iværksætteri allerede i folkeskolen, hvor iværksætteri bør sættes på skoleskemaet.

Vi skal gøre det lettere at skabe startkapital til en virksomhed. Dette kan ske både ved en nytænkning af brugen af overførselsindkomster, eller ved oprettelsen af en statslig kapitalfond, som kan være med til at støtte iværksætterprojekter i form af direkte støtte eller gunstige lån.

En af udfordringerne består i, at det danske hjemmemarked ikke er stort nok og virksomhederne har svært ved at komme ud på de internationale markeder. Ligeledes kan specialiseret arbejdskraft være svær at finde. For at gøre det attraktivt at starte virksomhed i Danmark, skal vi derfor også sætte fokus på, hvordan disse virksomheder hurtigt får adgang til det internationale marked og får lettere adgang til specialiseret arbejdskraft. Dette kan blandt andet ske ved, at vi bliver bedre til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, som både kan skaffe nye virksomheder adgang på nye markeder, men også bidrage med den ekspertise, der kræves i udviklingsarbejdet.

Konkrete forslag:

  • Ledige skal have bedre muligheder for at starte deres egen virksomhed. Det skal være muligt at bruge tiden på dagpenge eller kontanthjælp til ”selv-aktivering” i form af opstart af ny virksomhed på fuld tid.

    • Mulighed for at modtage dagpenge/kontanthjælp, mens man starter virksomhed

    • Støtte til opstart af virksomhed mod en kortere dagpengeperiode

  • Mere hjælp til opstart af virksomhed, mindre bureaukrati, rådgivning til især skat og moms.

  • Statsligt lån udformet med inspiration fra SU-lån. En statslig kapitalfond, der støtter de gode iværksætter-projekter

  • Bedre muligheder for tiltrække udenlandsk talentmasse til Danmark

  • Øget fokus på iværksætteri og innovation i folkeskolen. Talentmassen skal øges allerede i folkeskolen – mere praktik og samarbejde med erhvervslivet i folkeskolen

  • Tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv – de studerende kan indgå i udviklingsprojekter med små virksomheder, som del af uddannelse. 


Fødevarer og landbrug


Den danske fødevare- og landbrugssektor har via eksport ydet et enormt bidrag til vores nuværende velstand og velfærdssamfund. Hvis vi i fællesskab fortsat har fokus på disse to industrier, vil de også have en stor betydning for vores velfærdsamfund og for den økonomiske vækst i fremtiden. Nationalpartiet vil sikre, at vi kan være stolte af vores fødevare- og landbrugserhverv og at de bidrager meningsfyldt til fremtidens Danmark.

Samtidig vil Nationalpartiet arbejde for, at alle danskere har adgang til højkvalitets fødevareprodukter, der er bæredygtigt produceret uden at gøre unødig skade på miljøet. Således kan vi fremtidsikre vores folkesundhed.

I forhold til miljø i fødevare- og landbrugssektoren ønsker Nationalpartiet at overdrage vores natur og miljø og des ressourcer i bedst mulig stand til de kommende generationer, og vi skal derfor undgå at producere mere end nødvendigt.

En af Nationalpartiets topprioriteter i forhold til fødevare- og landbrugseksport er, at vi internationalt er et foregangsland, når det kommer til økologi, beskyttelse af naturressourcer, grundvand og dyretiske grundprincipper.

Konkrete forslag:

  • Der skal tages initiativer til at sikre mindre madspild

  • Bedre adgang til etableringslån til landmænd og fiskere. Mere økologi i private og offentlig sektor.

  • Mere gennemsigtighed fra jord til bord – evt. ny mærkning om sikkerhed i fødevare, da det skal være trygt at være forbruger.

  • Der skal fortsat være fokus på streng fødevarekontrol. Iværksætte undersøgelser om emballager har påvirkninger på mad, hvis ja, så stil krav til virksomheder om hvilket type emballage der benyttes i pågældende produkt.

  • Produktion og import af genmodificerede fødevarer bør forbydes.

  • Produkter, der indeholder hormonforstyrrende og andre sundhedsskadelige tilsætningsstoffer skal forbydes.


Ældrepolitik


Nationalpartiet vil give ældre en værdig alderdom, der står mål med den indsats, som de har gjort for at opbygge det samfund, vi kender i dag. Nationalpartiet vil arbejde for at dette sker gennem bedre offentlige tilbud, facilitering og styrkelse af lokale, frivillige initiativer og ved at arbejde for, at familierne til de ældre også bidrager mere.

Aktivitetscentre

Vores ældre medborgere har krav på mere end støvsugning og varme bade. De har også krav på fællesskabet. Ved at skabe grundlag for og udbygge eksisterende fællesskaber skal vi forebygge, at flere ældre bliver ensomme. Det kan gøres ved at skabe flere muligheder for sociale aktiviteter for de ældre.

Flere kommuner har oprettet aktivitetscentre for de ældre, hvor der tilbydes alt lige fra keramikværksted til zumbaundervisning. De mange tilbud udbydes af frivillige, ligesom frivillige står for den daglige drift af stedet. Her kan de ældre komme hele dagen, få hjælp til nem-id eller bare tale med hinanden og spise noget god mad sammen. Det skaber glæde og tryghed hos de ældre igen at blive en del af fællesskabet.

Stat og kommune skal være med til at facilitere rammerne for disse centre.

Hjemmehjælp

Hjemmehjælperne har den fornemme opgave, at passe på vores ældre borgere. De er mennesker, vi lukker ind i vores hjem og har ansvar for at tage vare på vores kære. Vi skal derfor både lytte til de dygtige hjemmehjælpere, men også vores ældre borgere for at forstå, hvad det er, der kræves for at sikre en god service for de ældre. Den gode og trygge service kommer ved, at hjemmehjælperen har tid til sit arbejde og tid til at lytte til den ældre. Den kommer, når den samme hjemmehjælper kommer hver dag eller hver uge, så den ældre bliver tryg og kendt med den fremmede person, der kommer ind i hjemmet. Det skaber tryghed.

Frivilligt socialt arbejde

Mange frivillige står i kø for at hjælpe til. Frivillige må ikke sættes i stedet for professionelle. Men frivillige skal gives bedre vilkår for at hjælpe, der hvor det offentlige ikke når ud. Besøgsvenner, frivillige ledsagere, bisiddere, hospitalsvenner – der er mange eksempler på, hvordan fællesskabet hjælper til. Disse tiltag skal understøttes på bedst mulig vis – uden at kvæle de frivillige i bureaukrati og papir.

Konkrete forslag:

  • Den enkelte ældre bør kun have tilknyttet et begrænset antal forskellige hjemmehjælpere pr. måned.

  • Den enkelte ældre skal tilbydes en værdig omsorg og pleje, med øget fleksibilitet i den bevilget service.

  • Kommunerne skal have en pulje, der skal målrettes aktivitetscentre

  • Frivillighedsordninger skal sættes i system i kommunerne, så de der vil yde en frivillig indsats for ældre, får nemmere ved det.


Miljø og klima


For Nationalpartiet er miljø- og klimapolitik et vigtigt område. Klima- og miljøpolitik skal ikke være noget, man først tænker på, når de øvrige politikområder er fastlagt. Miljø- og klimapolitik bør være en integreret del af erhvervspolitik, udenrigspolitik osv. Et sundt miljø og et klima i balance, er forudsætningen for en tryg fremtid.

Nationalpartiet arbejder for at fremme grønne initiativer og vil arbejde for, at vi kan går en grønnere fremtid i møde

Økologi er en oplagt løsning, som både bidrager positivt til naturens cyklus, men også til vores sundhed. Der skal være et økonomisk incitament for økologiske landmænd, da det er en god langsigtet strategi for alle parter. Det skal være billigere at gå ned i supermarkedet og vælge økologiske varer.

Nationalpartiet støtter målsætningen om et Danmark frit for fossile brændsler i 2050. Der er flere grunde til at Danmark skal investere i vedvarende energi. Vindenergi, solceller, bølgeenergi m.m. er hvor vi kommer til at få fremtidens energiressourcer fra. Takket være en ambitiøs politik på området har Danmark i årtier været førende på området og titusindvis af danskere er beskæftiget på det grønne område. Eksporten af grønne energiteknologier er blandt de områder, der oplever størst vækst. Det giver altså god mening både økonomisk og miljømæssigt at fortsætte en massiv satsning på det grønne område.

Danmark kan som foregangsland inspirere resten af verden og vise, at det øger velstanden, når man er ambitiøs på klimaområdet.

Endelig er der sikkerhedspolitiske fordele ved at sikre en ambitiøs klimadagsorden. Klimaforandringerne vil føre til øget ustabilitet og flere konflikter rundt omkring i verden på grund af flygtningestrømme, mangel på fødevarer og rent drikkevand. Det kan vi forebygge, hvis vi vedtager en ambitiøs, global klimaaftale.

Endelig vil Nationalpartiet arbejde for at fremme genbrug og cirkulær økonomi, så vi bruger klodens sparsomme ressourcer bedre og i længere tid.

Konkrete forslag:

  • Større miljøkrav til landbruget

  • Landbrugsproduktionen skal være bæredygtig og der skal fokuseres mere på kvalitet end kvantitet.

  • Danmark skal være fossilfrit i 2050 og der skal fastsættes løbende bindende mål for reduktionen af CO2-udledningen og andel af vedvarende energi.

  • Energieffektivtets tiltag skal støttes i højere grad end i dag. Det er den mest omkostningseffektive måde at gøre en forskel for klimaet på.

  • EU-samarbejdet skal fastholdes som en god arena til at løse tværnationale miljøproblemer

  • Vi skal værne om den natur vi har i Danmark og prioritere at udvikle naturoplevelser for befolkningen.

  • Miljøbevidsthed starter med det enkelte menneske – derfor skal vi arbejde for at tydeliggøre værdien af miljøet for alle.

  • Der skal ryddes op i giftgrunde og andre miljøbomber fra fortiden


Integrationspolitik



Afskaf integrationsministeriet

Integrationsministeriet blev udtænkt af Anders Fogh Rasmussen og foræret til Pia Kjærsgaard i 2001. Formålet var at føre en hård og konfrontatorisk udlændingepolitik ud i verden.

Med den ene hånd skulle ministeriet holde "de fremmede" ude af landet. Med den anden skulle de integrere, de der ikke kunne smides ud, i det danske samfund.

Det er der ikke kommet noget nævneværdigt positivt ud af, og ordet integration er blevet kraftigt devalueret.

Vi mener, at vi må gentænke integrationspolitikken. Fra begge sidder af folketinget og under både VKO-, SRSF-, og SR-regeringerne har integrationspolitik handlet alt for meget om symbolske stramninger, religions- og kulturpolitik og alt for lidt om social-, bolig-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik.

Det har ikke virket. Og regeringens seneste lappeløsninger har heller ikke megen udsigt til at få effekt.

Overordnet ønsker Nationalpartiet, at integration bliver "integreret" på alle relevante politikområder. Beskæftigelse er vigtig. Men en forbedret integration er al for vigtig og kompliceret til kun at handle om nogle få millioner kroner til landets jobcentre.

Integration skal være en naturlig del af samtlige fagministerier. Først og fremmest på uddannelse, social, bolig, ligestilling og beskæftigelsesområderne.

Vi mener at vi skal tilbage til, at tale om integration i ordets egentlige forstand, nemlig som enproces, der forener adskilte enheder og skaber en større helhed. Integrationspolitikken skal handle om hvordan vi bringer de, der er uden for fællesskabet, ind i fællesskabet.

Vi ved at en integration er en tovejsproces. Det kræver både noget af fællesskabet og af den enkelte.

Det kræver motivation hos den enkelte og et ønske om at blive en del af fællesskabet. Men ligeledes kræver det en vilje og en imødekommenhed hos fællesskabet, før at integrationen bliver mulig. Derfor vil Nationalpartiets integrationspolitik fokusere på, at den enkelte får de bedste muligheder for at indgå i fællesskabet, og at fællesskabet får de bedste forudsætninger for at tage imod nye medlemmer.

Vi må derfor arbejde integrationspolitisk på to fronter. Vi må arbejde med den enkelte, med de praktiske, sproglige eller sociale udfordringer, der kan være for at deltage i det danske samfund, det være sig skolen, uddannelsesinstitutioner eller arbejdsmarked. Først og fremmest må vi se den enkelte som en ressource og ikke en byrde. Vi kan alle bidrage med noget værdifuldt til fællesskabet.

Men vi må også arbejde med os selv og hvordan vi skaber det mere åbent, inkluderende og tolerant fællesskab. Dette sker gennem oplysning, viden og nytænkning. Dette kan ikke ændres udelukkende politisk. Men vi kan gå forrest. Vi har brug for en ny diskurs, hvor vi taler om "vi" frem for "os og dem". Vi kan være med til at skabe et større fællesskab, hvis vi insisterer på, at medlemskab af det nationale fællesskab er baseret på værdier og viljen til hinanden, frem for hudfarve, påklædning eller religiøse overbevisninger.

Der opleves desværre mange barrierer blandt etniske eller religiøse mindretal i Danmark for at blive en del af det danske fællesskab. Mange af disse er strukturelle og derfor ikke altid synligt for alle. Både i skolen, på uddannelsesinstitutionerne, på arbejdsmarkedet, på boligmarkedet, i nattelivet opleves diskrimination og forfordeling på baggrund af udseende, navn eller kultur. Dette sker ofte på baggrund af misforståelser, uvidenhed og mangel på forståelse og tolerance. Det skal vi ændre på.

Det gør vi blandt andet ved at lære hinanden at kende. I skolen, på arbejdsmarkedet, i foreningerne og i vores boligområder. Og det gør vi politisk ved at ændre på nogle af de strukturer der modarbejder integrationen.


Konkrete forslag:

  • Afskaf Integrationsministeriet

  • Øget indsats mod diskrimination (på arbejdsmarkedet, i nattelivet m.m.)

  • Viden om hvilke indsatser der virker, og hvilke der ikke gør.

  • Fokuseret indsats på det, der virker.

  • Bedre udnyttelse af det enkelte individs kompetencer på arbejdsmarkedet

  • En aktiv indsats i folkeskolen, der øger fag-fagligheden, samt børns forståelse og kendskab til hinanden, samt en insisteren på, at alle børn på lige fod indgår i det danske fællesskab.

  • En aktiv boligpolitik skal være med til at skabe mere diversitet og modvirke ghetto dannelserne.

 

 

Flygtningepolitik 


Flygtningene skal ud af asylcentrene og gøre gavn i yderområderne

Lige nu er der fra mange sider stor bekymring over antallet af flygtninge, der kommer til Danmark og de omkostninger, som flygtningestrømmen medfører. Men det er på høje tid at tænke nye tanker - flygtninge behøver ikke at være en belastning for samfundet. Vi skal i stedet se dem som en ressource.

Når flygtninge kommer til Danmark, paralyserer vi dem og sætter dem på passive overførselsindkomster – i stedet for at koncentrere os om at se de muligheder og ressourcer, som den enkelte flygtning kan bidrage med.

Udkantsområderne i Danmark lider under mangel på økonomisk aktivitet og nye, aktive befolkningsgrupper. Her kan flygtninge være med til igen at få gang i hjulene. Mange Tilførsel af flygtninge til et sådant område, der er tæt på at gå i stå eller allerede oplever tilbagegang, vil betyde ny økonomisk aktivitet og en frisk tilførsel af en ny befolkningsgruppe.

Derfor skal de enkelte flygtninge ikke bare sidde passivt hen, men derimod aktiveres. Der kan fx være mange fornuftige og dygtige håndværkere i gruppen af flygtninge. Og i udkantsområderne er der mange ejendomme i så dårlig forfatning, at man lige nu bruger penge på at rive dem ned. Her kan man slå to fluer med et smæk: Brug evnerne hos de mange flygtninge til at hjælpe med at sætte de forladte eller misligholdte ejendomme i stand. Så får man samtidig skabt nye indkvarteringsmuligheder i lokalsamfundene – og hævet standarden i hele området.

Der er i dag op mod 87.000 forladte ejendomme i små landsbyer og yderområder her i Danmark. Ejendomme som man ikke rigtig ved, hvad man skal gøre ved, og som man ikke kan finde penge til at rive ned. Med en politik, der aktiverer flygtningene og giver deres liv værdi i en svær tid, får vi et bedre resultat for både flygtningene og lokalsamfundene, der ellers synes dømt til tilbagegang og affolkning..

Ligeledes burde man i meget højere grad inddrage flygtninge i at tage hånd om deres egen situation – selv bidrage med at udpege og løse de opgaver, der er omkring dem.

Når vi alligevel skal bruge væsentlige summer på at tage imod de flygtninge, der kommer - så kan vi ligeså godt sørge for, at vi får mest muligt for pengene og de gør gavn i samfundet på længere sigt.

Vi går ind for en aktiv flygtningepolitik - til gavn for lokalområder og hele landet.

Vi er dog også klar over, at mange flygtninge, når de kommer til Danmark, er traumatiserede af den krig og ødelæggelse, som de er flygtet fra. Med individuelle handlingsplaner skal man klarlægge, hvilke opgaver den enkelte flygtning er i stand til at løse. Andre, mindre opgaver kan være landbrugsarbejde, madlavning, medhjælp i idrætsforeninger og lignende.

 Konkrete forslag:

- Kortlægge flygtningenes ressourcer og kompetencer med henblik på en individuel handleplan

- Benytte og genoplive landområder og de mange tomme boliger ved at huse flygtninge

- Vi skal udnytte de værdifulde ressourcer hos flygtninge til at vende udviklingen i landområderne. Flygtningene kan dermed også vedligeholde og videreudvikle kompetencer, der på sigt kan bruges til at genopbygge deres hjemland.

- Flygtningene skal fordeles efter en økonomisk kontekst, således at de kan blive en gevinst for den enkelte kommune. 

 

Politik om privatliv.


Alle har ret til et privatliv.


Vi er alle danskere, og alle danskere har ret til et privatliv. Det burde være slået helt fast i dansk lov. Men det er i stadigt mindre grad tilfældet. Den udvikling vil Nationalpartiet ikke alene have sat en stopper for –
 den skal rulles tilbage!

Heldigvis har vi den
 Europæiske menneskerettighedskonventions, hvis artikel 8 garanterer hvert menneskes ret til privatliv og gør brevhemmeligheden ukrænkelig. Grundlaget for kontrakten mellem stat og borger skulle have været formodningen om den enkeltes uskyld, indtil der foreligger et konkret mistankegrundlag. Internettets udvikling har fristet den udøvende magt til  at omgå, svigte og afgørende krænke uskyldsformodningen ved  digitalt at overvåge hver enkelt individ uden klar hjemmel og uden vedkommendes indsigt eller samtykke. Manglen på effektiv håndhævelse uden tilsyn har samtidig medført, at private virksomheder og databrokere massivt og uhindret overtræder EU's Persondatadirektiv – og vores Persondatalov. Vi har fået et overvågningssamfund, der på helt afgørende områder strider mod demokratiske grundprincipper.

Nationalpartiet vil, hvad EU's kommende persondataforordning angår, bevæge regeringen til at fastholde udkastet til forordning i dets oprindeligt fremsatte form.

Mange danskere antager ureflekteret, at accepten af de aftaler, der klikkes ja til på
 websider i forskellige sammenhænge umiddelbart er retligt bindende.

Vi mener der igen skal indføres værn om privatlivets fred. Kravene til hjemmel eller dom skal fastholdes, så
 myndigheder kun måindsamle eller anvende borgerdata i overensstemmelse med de formål, der er indsamlet til. Både nationale og internationale virksomheders indsamling og videreformidling af persondata uden konkret skriftligt samtykke skal bringes til ophør. Det gælder når vi sætter grænser for hvor meget vi tillader at vores myndigheder snager i vores privatliv, men også når vi laver regler for hvordan og hvornår virksomheder må henvende sig i private hjem. For ser man på
 regeringens for nyligt fremlagte nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, dækkes dette område ikke tilstrækkeligt i strategien.

Der er i dag regler for dørsalg og telefonsælgere. Der er regler for reklamer og spam på
 nettet. Mange af disse regler virker dog ikke længere efter hensigten. Alt for ofte modtager man telefonopkald fra firmaer man ikke erindrer, man hverken har givet samtykke eller udleveret sit telefonnummer til. Alt for ofte ender der spam e-mails i din indbakke, med tilbud fra virksomheder du aldrig har været i kontakt med før. Nogle oplever endda at deres private billeder, pludselig dukker op uventede steder, fx i en reklame på
 nettet.

De internationale og nationale regler for samtykke krænkes konsekvent. Forholdet mellem  internetvirksomhed og borger er ulige, og de aftaleretlige regler svækker disse aftaler, så
 disse er enten helt eller delvist ugyldige. Vi vil pålægge regeringen at sikre, at borgernes reelle retsstilling sikres med hensyn til værneting, videregivelse etc. Disse informationer videregives eller sælges ofte ulovligt videre til andre virksomheder, der derefter har alle muligheder for netop at kontakte dig ulovligt på
 telefonen eller e-mail.

Derfor er der brug for et kritisk gennemsyn af administration og fortolkning af den eksisterende lovgivning på
 området, så loven fremover respekterer deklarationens artikel 8. Ligeledes er der også
 behov for øget kontrol med virksomhedernes overholdelse af denne lovgivning.

Men det er langt fra alt der kan løses med lovgivning. Vi bliver også
 nødt til at blive bedre og mere kritiske forbrugere af internettet. Det gælder især når det kommer til vores børn, som alt for ofte uden at være klar over det deler meget personlige og intime oplysninger, billeder og videoer. Ligesom vores børn i skolen lærer om sikker færden i trafikken, skal vi også lære at færdes sikkert på nettet. I skolen bruges allerede mange steder it i undervisningen, uden at den nødvendige undervisning om sikkerhed og brug følger med. Derfor er det vigtigt at it-sikkerhed sættes på skoleskemaet, og vores lærere får den nødvendige og viden opkvalificering til at guide vores børn sikkert igennem internettet. I dette arbejde skal vi også trække på de ekspertiser, der er i det private erhvervsliv, der kan hjælpe med at sikre vores børn en sikrere færden på internettet i fremtiden.

Grænser for hvem der har adgang til dine private oplysninger, dine venners telefonnumre, dine sms beskeder med kæresten, dine e-mails med din chef eller telefon samtaler med din læge, skal ikke kun gælde private virksomheder. Det er også nødvendigt at se på hvordan staten og efterretningstjenester indsamler og lagrer data om borgere i Danmark. Indsamling af data om borgere kan være en nødvendig del af myndighedernes arbejde. Det er dog helt centralt at disse data lagres sikkert, så de ikke ved tilfælde havner i offentligheden eller i uvedkommendes hænder. Outsources håndtering af data, support eller lagring af statens data om borgere, til private virksomheder uden for EU's grænser, øges risikoen for at data ender i de forkerte hænder. Værdien af persondata er stigende for virksomheder, og derfor øges it-kriminelles interesse også for dette område. Derfor er det vigtigt at vi fortsætter med at investere i sikkerheden omkring borgernes persondata. Derfor skal eksempelvis Datatilsynet have flere ressourcer til at løfte denne opgave, så vi også i fremtiden kan sikre borgernes persondata, når de indsamles af staten. Dette tilsyn kan ske i et offentligt-privat samarbejde.

Konkrete forslag:

-         Revision af lovgivningen omkring virksomheders mulighed for at henvende sig uopfordret til borgere i deres hjem (påtelefon og mail).

-         Bedre oplysning omkring hvilke informationer der indsamles om borgerne og større gennemsigtighed omkring hvordan virksomheder samarbejder og udveksler oplysninger.

-         Bedre kontrol med persondata der indsamles af staten og bedre gennemsigtighed med hvilke oplysninger staten indsamler. 

-          Undervisning i folkeskolen i beskyttelse af privatlivet på nettet.

 

Familiepolitik

For at få skabe en mere bæredygtig sammenhæng mellem familie og arbejdsliv, er der en række forudsætninger, som man skal have fokus på.

Ret til at få tid til omsorg og ret til at modtage omsorg.

Familier skal have ret til fleksibel arbejdstid, men ens børn er små. Det vil sige, at man skal have retten til at gå ned i tid, mens børnene fx er små, for så at kunne gå op i tid på et senere tidspunkt i livet. Man skal have en bedre tilpasning af arbejdstid over et livsforløb og på den måde sikre, at der i højere grad kan skiftes mellem deltids- og fuldtidsarbejde igennem et helt liv. Dette vil betyde, at fædre og mødre i periode med store omsorgsforpligtelser, har mulighed for at gå ned i tid og på senere tidspunkter gå op i tid, når omsorgsforpligtelserne er mindre.

Det er ligeledes en vigtigt, at skabe en større ligevægt mellem familie og arbejde. Dette kan gøres ved en mere ligelig fordeling af det betalte og ubetalte arbejde mellem kønnene. Øget incitamenter til at skabe nogle mere familievenlige arbejdstider, også på mandsdominerede arbejdsområder, kan yderligere bidrage til at øge ligestilling i både hjemmet og på arbejdsmarkedet.

Dette er en investering i fremtiden og kan på sigt hjælpe på et højere fødselstal, samt et fald i stress og sygdomsraten på arbejdsmarkedet. Forskning viser nemlig, at høj fertilitet skabes med en god balance mellem arbejde og familie.

Mulighed for manden kan tage to måneders øremærket orlov. Tager faderen denne, udløser det ligeledes en bonus for moderen på 2 måneder, det vil sige i alt 14 måneder.

Hvis faderen tager to måneder, får familien således i helhed mere tid sammen.

Daginstitutioner skal have et løft. Mange studier viser, at en investering i helt små børn, kan give et positivt udslag senere i livet. Den sociale indsats bør med andre ord starte allerede der.

Bedre normering i dagsinstitutioner og bedre uddannet pædagoger.

Det skaber brobyggende socialkapital, når folk fra alle lag og baggrunde sender deres børn i institutioner. Hermed bliver der skabt mere social mobilitet i samfundet.

Powered by Wild Apricot. Try our all-in-one platform for easy membership management